tirsdag den 8. januar 2013

Dyrefoto på Grønland del 1

En medfødt fascination for dyr, og dyrefoto på Grønland


Som søn af en dyrehandler er det måske kommet ind fra barnsben, men faktum er, at jeg altid så længe jeg kan huske tilbage har haft en dyb fascination for stort set alle dyr. Det har resulteret i mange hyldemeter med dyrelitteratur og VHS bånd med dyreprogrammer, og selvom indholdet altid har været interessant og lærerigt har det altid været billederne der har fascineret mig mest. Jeg vil også tro at 8 ud af 10 motiver inden jeg begyndte at interessere mig for foto har/er motiver af dyr, som oftest fra utallige besøg i landets zoologiske haver eller bare havens dyr derhjemme.

Da jeg ankom til Grønland med mit Canon 350D samt 2 kit objektiver og et gammelt alu cam-corder stativ som eneste udstyr, havde jeg ikke forestillet mig, at min interesse for foto ville tage det omfang som tiden ville vise, og derved også muligheden for at komme tæt på og forevige det dyreliv der var inden for rækkevide. Nu er det jo ikke fordi der ligefrem er et vrimlende overflod af dyr i en arktisk ørken størsteparten af året. Men ligesom naturen deroppe eksplodere antallet af dyr voldsomt i den korte sommer, hvor alt fra fugle til store pattedyr skal sikre næste generationer bliver sat i verden og opfostret så hurtigt som muligt så de kan stå imod den lange hårde vinter. De 30 måneder jeg nåede at være deroppe udviklede mig utroligt meget som fotograf, og min fototaske blev samtidig også en del tungere af mere og bedre grej. Herunder vil der være et udpluk af de motiver der blev resultatet af mange fototure ud i "muterne", nogle er fototeknisk tilfredsstilende mens andre klart kunne være bedre men er med her fordi de enten er de eneste jeg har fået af det pågældende individ, eller fordi de fortæller en god historie. Bloggen er jo også en afspejling af min fotomæssige udvikling, hvilket jeg kun kan afspejle ved både at medtage gode som mindre gode motiver.
 
Klik på billederne for at se dem i et større format.....
(Canon EOS 50D - sigma 70-300mm - 1/250sek bl.11 iso100)
Et af de første dyr jeg fotograferede på Grønland var de nærmest betagende nuttede snehare som man kunne opleve både inde på basen imellem barakkerne løbende omkring og tikke efter et stykke frugt eller andet de kunne spise, som ude i den fri natur hvor de som regel holdt god afstand til mennesker. Næste alle de gode billeder jeg har taget af snehare er af unger fra samme år der om efteråret kunne opleves i flokke på op til 20 individer (som regel 3-7) rende omkring og lede efter føde i den sparsomme bevoksning på "slette agtige arealer. Disse ungdyr var som regel ikke ret sky og man kunne komme i forholdsvis tæt afstand på dem



(Canon EOS 50D - Canon EF 300mm f/2.8 L IS - 1/3200sek bl.2.8 iso 100)

Denne havde intet imod at side model for fotografen, denne sene efterårsdag med lavt hængene sol. Dette og de efterfølgende 4 billeder er taget på en fototur der egentlig var en tur målrette mod foto af landende flyvemaskiner, men da jeg var på vej hjem sad denne lille flok og spiste 10-15 meter fra vejen på et afsides stykke. Jeg troede egentlig de ville rende deres vej når jeg steg ud af bilen men de lod næsten som om jeg ikke var til stede så jeg havde rigtig god tid til at få nogle gode skud i kameraet denne dag.
(Canon EOS 50D - Canon EF 300mm f/2.8 L IS - 1/1250sek bl.2.8 iso 100)
 
Ikke til at stå for denne lille fyr der havde gang i den store pelspleje hvoraf dette er et af flere foto fra en serie.
 
(Canon EOS 50D - Canon EF 300mm f/2.8 L IS - 1/1000sek bl.5.6 iso 100)
 
Gruppefoto hvor der ikke udvises nogen frygt for fotograf
 
(Canon EOS 50D - Canon EF 300mm f/2.8 L IS - 1/1250sek bl.2.8 iso 100)
 
 
Close up (lettere beskåret men jeg var rigtig tæt på denne som fyldte mere end hele billedfeltet i søgeren)
 
 
Fortsættes.......
 








 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar