Dyrefoto på Grønland del 3 - Moskusokse safari i den grønne dal
En af de bedste oplevelser i min tid på Grønland var turen til den "Grønne dal". Kort om tilblivelse af tur så blev det muligt efter firmaet jeg arbejdede for havde anskaffet en båd (beskrevet i tidligere indlæg). Dette gjorde det muligt hvis man kunne fylde bådens 8 pladser at blive sejlet ud til landssætning ved den Grønne dal der ligger syd for basen. Alternativt skulle man køre så tæt på som muligt (området ved P-mountain) og derfra gå derud, en tur med fuld oppakning på ca 6-8 timer hver vej, derudover skulle man gå rundt ude i området til de ting man vil se hvilket hurtigt gør at en weekend ikke slår til tidsmæssigt. Så med mulighed for at blive sejlet derud sparede man de 2 lange gåture frem og tilbage og vi havde derved bedre tid til at bevæge os rundt i området de 3 dage vi var der (fredag tidlig aften til søndag middag). Da det samtidig var den tid på året hvor solen var fremme 24/7, dog lavtstående noget tid af dagen, hvilket også fremgår af skyggerne på billederne, var der god tid til at få vandret rundt i selve den billedesmukke dal og nyde synet af områdets ca. 80/100 moskusokser. Dalbunden i den grønne dal er dækket med et tykt tæppe af grønt mos og græs. Denne frodighed skyldes en regelmæssig vandforsyning fra smeltevand og rigeligt med næringstoffer fra afføringen fra de millionvis af søkonger der bebor dalens sider. Denne frodighed ser man ikke andre steder i området og derfor er som at bevæge sig ind i en lille oase midt i den store stenørken.
Billeder uden mit navn på er lånt af andre deltagere fra turen.
Klik på billederne for at se dem i
et større format.....
Landsætning af 2 deltagere på turen. Dette måtte foregå fra gummibåd da den 31 fods store motorsejler ikke kunne komme ind til kysten. Fotograf og forfatter til blog sidder her forrest med "isbjørn forsikring i hånden"
Efter landsætning forlader "Blue Jay" gruppe alene uden mulighed for kontakt med omverdenen før afhentning igen Søndag. Kan ikke lade være med at tænke på hvor fredfyldt sådan en tur egentlig er,,,ingen tv, ingen computer, ingen tlf, ingen SMS eller andet at skulle forholde sig til,,,SKØNT !!!
Vi havde regnet med at vi skulle vandre ind i dalen og finde et godt sted at slå lejer. Men få hundrede meter fra kysten kunne vi ligge på et plateau med udsigt ud over havet og isbjerge til den ene side (foregående foto er taget deroppe fra), og med udsigt ind i dalen til den anden side, og ikke mindst afskærmet for vind til de 2 andre sider af små bjerge. Derudover havde vi kun smidt rygsækkende og slået telt op, da vi opdagede at neden for plateauet stod den første flok moskusokser,,,imponerende jeg hade egentlig forventet at se disse prægtige dyr så hurtigt og slet ikke så TÆT på !!
De første 3 billeder er af den store han som passer på flokken, han står lidt til siden i forhold til gruppen med hele tiden med øje på de underlige "fremmede". Man fornemmer tydeligt den kraftige lavtstående sol fra højre side.
Resten af gruppen havde samlet sig en den kendetegnende rundkreds. Pladsen var dog lidt trang der og selvom vi sad på skråningen i lang tid og betragtede dem blev de stående uden antydning til flugt (de havde rigelig mulighed for at flygte af en vej til højre set fra dyrenes side). Muskos okserne var forsvundet da vi stod op næste morgen og den eneste vej de kan have gået har passeret ganske tæt på vores telte men ingen hørte dem forsvinde.
Aftenhygge ved bålet inden vi gik i poserne, telte og passagen ind i dalen anes i baggrunden.
Klar til en lang dags vandring rundt i området. Her min gode barndomsven Nikolaj som jeg har kendt siden 5 klasse og som havde to perioder med arbejde på Thule i den tid jeg var der. Bemærk den korrekte våbenhåndtering :-). Nikolaj bar våben og amu i tilfælde af vi skulle støde på en "hvid bamse" mens jeg slæbte på kamera, objektiver og stativ. De fleste af billederne er taget med mit på det tidspunkt ny erhvervet Canon 50D og en 70-200mm 2.8 L IS som jeg havde lånt af en kollega til lejligheden
Allerede tidligt på dagen stødte vi igen på Moskusokser muligvis var det gruppen fra dagen før der var forsvundet i løbet af natten som står her. Tiden ville vise at vi stødte på små som store flokke af moskusokser igennem hele dagen. Som tidligere nævnt er der en bestand på ca 80-100 dyr som bliver talt op af den Danske betjent sammen med Air Greenland en gang om året og jeg mener der en jagtkvote for Grønlandske fangere på 15-20 dyr om året. Primært på ældre dyr som får problemer med overdimisioneret hove da de ikke bliver slidt nok i det bløde underlag som er i dalen. Enkelte gamle dyr udstødte dyr er desuden vandret ud af området har har indfundet sig i Thule air base nærområde, men dette var ikke tilfældet i min tid der, men skulle være observeret i 2012. Har valgt det fjerne billede for at man kan få en fornemmelse af dybden i dalen samt de små bjerge der omkredser de 3-4 "fingre" som dalen består af.
En lille gruppen af 3 dyr som hurtigt tog flugten da vi nærmede os. Jeg syntes de to forreste dyrs helt ens udtryk på begge billeder gør det sjovt, uden at vide det kan man tro de er tvillinger.
Det eneste problem her var at vi skulle forbi dem med mindre vi ville droppe at gå ned af denne "åre" på dalen og i stedet gå den samme lange vej tilbage som vi kom fra. Beslutningen blev hurtigt taget at vi ville fortsætte og forsigtigt passere gruppen i behørig afstand, hvilket vil sige ca. 10 meter maks 12!!. Jeg havde samtidig nu muligheden for at få nogle gode billeder af dyrene så jeg afmonterede rygsækken hev kamera frem og (der var pakket væk på dette tidspunkt), lod mig falde lidt tilbage fra de andre 3 i min gruppe og ellers ned i position og tage nogle billeder. Jeg fulgt efter mine følgesvende og stoppede op et par gange satte mig ned og tog billeder. Da vi 50-60 meter længere fremme nu var i fuld forsvarlig afstand til den opmærksomme tyr opdagede jeg at jeg i min iver efter gode billeder havde ladet rygsækken blive tilbage hvor jeg havde taget den af !!!....Ja der var ikke andet at gøre end stille og roligt tilbage efter den, men jeg havde slet ikke lagt videre mærke til de manglende kilo på ryggen på grund af den store intensitet.
Ikke alt vare som bekendt evigt heller ikke livet for en Moskusokse. Normalt kan en moskusokse blive 15-18 år hannerne dog lidt mindre, og vi så 3 større eller mindre skelleter, hvoraf det ene var næsten frisk. Sjovt nok var der ingen grim lugt som man kan forvente fra det halv opløste kadaver der lå halvt nede i en lille bæk. Har desværre ikke billede af denne da den som det eneste lig havde intakt horn som min ene kollega gerne ville hjembringe og afmonterede det med en medbragt lommesav, hvorved der ikke blev tænkt på foto af seancen.
Den sidste dag vågnede jeg tidligt og efter at have vendt og drejet mig lidt og til sidst blev restløs valgte jeg at stå op tage kamera under armen og gå lidt på eventyr for mig selv. Kort fra lejren lå der en lille side dal hvor vi havde været inde den første aften uden der var noget interessant, men da jeg gik derind igen søndag morgen alene stødte jeg på denne gruppe på de to ovenstående billeder. Da de stod i bunden af slugten og derved ikke kunne komme andre veje væk end op ad bakken eller forbi mig og ud af slugten nærmede jeg mig derfor også kun meget forsigtig og ikke for tæt på. De fortsatte da også deres græsning og kun hanen tog notits af mig og holdt tæt øje med hvad jeg foretog mig. Til sidst da jeg alligevel havde bevæget mig tæt nok på (70-80 meter), stillede de sig i position med hannen forrest. Jeg sad her bag en lille stensætning og nyd dette smukke syn med gruppen, omgivelserne omkring dem og de hvide isbjerge flydende forbi i baggrunden. Dette er kun et ydmygt forgæves forsøg på at indfange det utroligt smukke landskab med dyrene i motivet, vel vidende at intet nogensinde vil kunne måle sig med selve oplevelsen i sig selv, Resten er minder men hvilke minder!!.
Efter denne oplevelse har jeg et par gange været i Københavns Zoo og set de moskusokser de har derinde stående på bagsiden af grotten med de brune bjørne. Ikke mange bruger meget tid på at stoppe op og nyde disse dyr men haster videre for at komme ned til ulveanlægget og derefter videre ned til de farverige tigre. Som de andre dyr kan man spørge sig selv om de høre til i en Zoo, ikke en diskussion jeg vil kommentere yderligere på her, og selvom de står derinde og ser lidt kedelige og småtriste ud i forhold til den kæmpe kontrast det er at opleve dem i naturen kan det jo sagtens være de nyder den fred det er at få mad, pleje osv serveret uden at skulle gøre alverden for det. Levealderen for disse dyr derinde er ca. 10 år højere af samme grund og ud over deres indskrænket bevægelsesfrihed har de samme aktivitets niveau som i naturen. Men så alligevel når man først har oplevet dem i deres rette element så bliver det bare aldrig det samme og man under de dyr i Zoo at opleve samme frihed som deres artsfæller.
Fortsættes i del 3 der vil handle om det gode foto der aldrig blev taget !!.